Evalueringen af den enkelte elevs uddannelsespotentiale er baseret på udtræk af data om løfteevne samt udtræk af data om eksamensgennemsnit og spredning. Begge udtræk foretages over en 5-årig periode for at registrere udviklinger, tendenser og fluktuationer. 
Eventuelle tiltag indarbejdes i handleplaner og ved definition af nye eller vedligeholdelse af eksisterende indsatsområder.

Hele evalueringsplanen for den enkelte elevs uddannelsespotentiale kan ses her.

Løfteevne (Socioøkonomisk reference) og eksamensgennemsnit

Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold som skolens elever har klaret stx-eksamen. "Socioøkonomisk" refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens ”reference” fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens elevers faktisk opnåede eksamensgennemsnit. Man kan også kalde dette statistisk beregnede tal for den forventede eksamensgennemsnit.

Oversigt over den den faktiske eksamensgennemsnit og den forventede eksamensgennemsnit (angivet i parentes)             

2023: 6,9* (afventer data fra Uddannelsesstatistik)

2022: 6,7 (6,7)

2021: 6,9 (7,2)

2020: 6,7 (6,9)

2019: 6,9 (7,1)

*RG's egne data

Alle andre data er hentet fra uddannelsesstatistik.dk.

opdateret i oktober 2023

Evalueringen af tilrettelæggelsen af uddannelsen og den undervisning der foregår, beror på data fra interne undersøgelser af tilrettelæggelsen af studieforløbet (II-a) samt data fra interne undersøgelser om fag og undervisning (II-b).

Spørgeskemaer hørende til undersøgelserne af de overordnede rammer for uddannelsens tilrettelæggelse (II-a) udsendes og behandles af skolens ledelse og suppleres med en årlig fokusgruppesamtale med et udvalg af de elever, der via spørgeskemaerne har tilkendegivet interesse for at deltage.

Systematikken i de interne undersøgelser om fag og undervisning (II-b) hviler på en treårig cyklus tilrettelagt, hvor man ved systematiske nedslag i organisationen indsamler data, der i omfang og repræsentativitet svarer til, hvad man kunne have indsamlet, hvis man over et enkelt år havde spurgt alle om alt. Den systematiske tilrettelæggelse mindsker evalueringspresset på den enkelte respondent, men er alligevel repræsentativ for hele organisationen.

De systematiske nedslag er suppleret med et tilfældighedsprincip i udvælgelsen af den fagrække, der hvert år indgår i evalueringen de enkelte år. Lodtrækningsprincippet sikrer, at undervisningen i alle fag bliver evalueret mindst en gang i løbet af 3-6 år, men ikke nødvendigvis med lige mange år imellem. Tilfældighedsprincippet sikrer, at lærere med treårige fag ikke over en længere årrække kun evalueres af elever fra samme klassetrin.

Til systemet hører en række standardiserede spørgeskemaer og opfølgningsplaner, der er udarbejdet i samarbejde med skolens evalueringsudvalg og sikkerhedsorganisation: 

Spørgeskemaer hørende til den systematiske fagevaluering tænkes udviklet yderligere i den kommende treårige evalueringsperiode og udsendes af ledelsen. Besvarelserne indsamles af ledelsen og deles med de berørte faggrupper og den kvalitative opfølgning foretaget på årets GRUS. Eventuelle affødte handleplaner tænkes skitseret på GRUS og efterfølgende udformet i samarbejde mellem ledelse og faggruppeformanden.

Vi forventer i den forestående treårige periode at færdigudvikle de sidste standardiserede spørgeskemaer til evaluering af fag eller grupper af fag. Vi forventer at inddrage faggrupperne i arbejdet og at arbejde ud fra de centrale faglige mål fastsat i fagbilagene.

Spørgeskemaet hørende til den systematiske undervisningsevaluering udgives af ledelsen og udsendes af læreren, der også indsamler og efterbehandler data fra egne undervisningshold. Spørgeskemaer knyttet til særlige undervisningsforløb og større projektforløb er ikke underkastet standardisering; de udarbejdes og udsendes af læreren selv, ligesom data indsamles og efterbehandles af læreren selv. Alle spørgeskemaer knyttet til lærerens undervisning skal af eleverne besvares i lærerens egne moduler.

Det er ikke et krav, at undervisningsevalueringer inddrages i MUS hvert år, men med jævne mellemrum skal de efter forudgående aftale mellem den nærmeste leder og læreren inddrages i MUS med henblik på at nuancere lærerens samlede kompetenceudviklingsplaner.

Hvis data fra en eller flere af de undervisningsevalueringer, der diskuteres på MUS, inspirerer til opfølgning, skal de konkrete opfølgningsplaner skrives ind i kompetenceudviklingsplanen hørende til den MUS, hvor evalueringsresultaterne har været diskuteret.

Umiddelbart efter MUSen er nærmeste leder forpligtet til at makulere hhv. slette evalueringsdata, som lederen måtte have modtaget i forbindelse med MUS. Det er således kun de fremadrettede udviklingsmål, der skal bevares og kun på en form, så de indgår i og ikke kan skelnes fra andre mål, der skrives ind i medarbejderens kompetenceudviklingsplan for det kommende år.

Det er vigtigt for effekten af kvalitetssikringssystemet, at evalueringsdata af alle parter betragtes med positiv nysgerrighed og som inspiration til den løbende udvikling af lærerens praksis og ikke som en dom. Makuleringsprincippet understreger, at evalueringer foretaget som en del af kvalitetssikringssystemet alene foretages med henblik på kvalitetsudvikling og ikke af skolens ledelse må kunne drages frem igen på et senere tidspunkt med risiko for genfortolkning i en anden udviklingsmæssig sammenhæng end den, de er indsamlet i. Det står naturligvis læreren frit for efter eget ønske at gemme egne evalueringsdata.

Hele evalueringsplanen for tilrettelæggelse og undervisning kan ses her.

Skolens indsatsområder udgør en del af skolens opfølgningsplaner. I skoleåret 2023-24 er der bl.a. fokus på elevadfærd og -motivation. En fyldestgørende liste over aktuelle indsatsområderne kan ses her. Der arbejdes med indsatsområderne i arbejdsgrupper, lærerteams, på pædagogiske dage og individuelt.

Evalueringsplaner for de enkelte indsatsområder forestås af skolens Pædagogiske Udvalg (PU) og gennemføres typisk i forbindelse med pædagogiske dage ved mundtlig erfaringsudveksling.

Hele evalueringsplanen for skolens indsatsområder kan ses her.

Evalueringen af elevernes og de ansattes udvikling i social sundhed er baseret på udtræk af data fra elevtrivselsundersøgelsen (ETU), udtræk af data fra UMV og udtræk af data fra APV.

Elevtrivselsundersøgelse (ETU)

Få et overblik over de vigtigste resultater af Elevtrivselsundersøgelsen fra 2022. Dyk ned i flere data her.

Se hele evalueringsplanen for elevers og de ansattes udvikling i social sundhed - personligt og socialt.

Evalueringen af elevernes videreuddannelsespotentiale er baseret på udtræk af data om uddannelsesfrekvens samt udtræk af data om frafald. I begge tilfælde ses data henover en 5-årig periode, for at registrere udvikling, tendenser og fluktuationer.

Hele evalueringsplanen for videreuddannelsespotentialet for skolens elever kan ses her.

Uddannelsesfrekvens/Overgang til videregående uddannelser

Tallene nedenfor viser, hvor mange procent af RG's studenter der er i gang med en videregående uddannelse to år efter deres studentereksamen.

2020: 55,6%

2019: 70,3%

2018: 72,4%

2017: 68,1%

2016: 77,4% 

Frafald/Afbrud i løbet af 1.g

7,2% af RG's 1.g'ere faldt fra uddannelsen (i skoleår 2021-22). Landsgennemsnittet lå på 7,8%.

Find flere tal for Rødovre Gymnasium på uddannelsesstatistik.dk.