Talentarbejde på RG
Vi udvikler talenter
På Rødovre Gymnasium er der mange elever med mange forskellige interesser og talenter, som vi selvfølgelig interesserede i at understøtte og udvikle. Derfor har vi forskellige tilbud, der ikke er en del af den almindelige undervisning. Som interesseret elev har man mulighed for at ansøge om deltagelse i tilbuddene.
Man skal være indstillet på at følge al sin undervisning på skolen og desuden have ekstra undervisning ved siden af.
Talentudvikling på flere områder
Vi tilbyder både talentudvikling på afgrænsede områder samt lidt bredere områder.
På afgrænsede områder har vi de seneste år haft tilbud indenfor:
– Fysik
– Naturgeografi
– Matematik
– Informatik
Udover de fag- og fakultetsspecifikke områder, tilbyder vi også deltagelse i bredere talentudvikling, hvor vi bl.a. samarbejder med Talentfulde Unge (tidligere ”Akademiet for Talentfulde Unge”) samt Akademiet for Samfundsengagerede Unge (ASU), der tilbyder længere forløb til interesserede og engagerede unge.
Akademiet for Talentfulde Unge (ATU)
Rødovre Gymnasium har et fast samarbejde med Akademiet for Talentfulde Unge, som er et ekstra tilbud til gymnasie- og Hf-elever med akademisk potentiale. Akademiet giver et bredere og mere kontinuert tilbud med intellektuelle udfordringer og erfaringer, der opkvalificerer elevernes daglige arbejde, styrker deres studiekompetencer og naturligt leder dem til en videregående uddannelse. Udover at udvikle deres faglige og studiemæssige kompetencer får de samtidig et socialt netværk af ligesindede.
Bliv elev
Vi tilbyder et dynamisk studie- og ungdomsmiljø med en stribe frivillige eftermiddagsaktiviteter, der gør det muligt at dyrke dine interesser.