
Studieretning 2
Bioteknologi A
Matematik A
Fysik B

For dig som er interesseret i biotek
Biotek-studieretningen anvender naturvidenskab i praksis inden for biologi, sundhed, teknik eller produktion. En stor del af arbejdet i bioteknologi og fysik vil bestå af eksperimentelle øvelser, f.eks:
- Retsmedicinsk gentest – hvordan afsløres forbrydere ved hjælp af DNA-prøver?
- ELISA test – hvordan kan man se, om en person har kyssesyge eller HIV?
- Måling af energiindhold i fødevarer
- Måling af radioaktiv stråling
Det eksperimentelle arbejde foregår dels i skolens egne laboratorier, dels i forbindelse med ekskursioner til naturområder, forskningsinstitutioner og virksomheder.

Faget bioteknologi giver kompetence svarende til biologi B og kemi B. Studieretningen i sin helhed giver derfor adgang til alle sundhedsvidenskabelige og biologifaglige uddannelser samt de fleste øvrige naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Der er mange muligheder for studierejsen. Tidligere har vi besøgt Malta, Skotland, Italien og England, hvor vi har set på f.eks vin- og olivenolieproduktion og genteknologisk forskning, bl.a. kloning og stamcelleforskning.

Det er megafedt at gå på min studieretning. Bioteknologi giver mulighed for at undersøge samspillet mellem kemi og biologi, hvor det ikke udelukkende er kemi eller biologi, man beskæftiger sig med. Det giver mulighed for at sætte faget i kontekst med vores industri. Vi har været på mange ekskursioner og lavet spændende forsøg, såsom at transformere bakterier, så de kan lyse i mørke.
Maria, 3.b.
Studieretningsoversigt
Bioteknologi A giver realkompetence svarende til Biologi B og Kemi B.
*Skal vælges hvis 2. fremmedsprog er et begyndersprog
**Kemi kan opgraderes til A-niveau
OBS: I denne studieretning skal mindst én valgblok være på C-niveau.
Studieretningsfag
Obligatoriske fag
Valgfag
Vælges af skolen
Ønskes af eleven ved ansøgningen om optagelse på studieretningen
Valgblok der kan placeres
Valgblok C | Valgblok C, B eller A |
C-niveau | B-niveau | A-niveau |
---|---|---|
Dansk | Dansk | Dansk |
Historie | Historie | Historie |
Engelsk | Engelsk | Engelsk |
2. fremmedsprog | 2. fremmedsprog | 2. fremmedsprog* |
3. fremmedsprog (Latin) | 3. fremmedsprog (Latin) | |
Oldtidskundskab | ||
Kunstnerisk fag | Kunstnerisk fag | |
Idræt | Idræt | |
Religion | Religion | |
Samfundsfag | Samfundsfag | |
Matematik | Matematik | Matematik |
Bioteknologi | Bioteknologi | Bioteknologi** |
Fysik | Fysik | Fysik |
Valgfag | Valgfag | |
Valgfag | Valgfag | |
Valgfag |

Bliv elev
Vi tilbyder et dynamisk studie- og ungdomsmiljø med en stribe frivillige eftermiddagsaktiviteter, der gør det muligt at dyrke dine interesser.