10. Musik A og Matematik A

Studieretningen med musik A og matematik A er for dig, der brænder for musik og som samtidig ønsker en studentereksamen, som via matematikken giver en naturvidenskabelig profil, der sikrer dig adgang på mange af de videregående uddannelser.
Du behøver ikke i forvejen at kunne spille på et instrument eller kende til noder for at vælge musik på A niveau, men du skal være parat til at prøve kræfter med det, og arbejde seriøst. Vi arbejder ligeligt med teori og praksis, og vi deltager aktivt i skolens arrangementer med musical, musikcaféer, juleafslutning mv. Matematik på A niveau giver dig en solid matematisk baggrund, som åbner for spændende samarbejder med musik. Selve nodesystemet kræver kendskab til brøkregning, men det kunne også være mere komplicerede emner som f.eks. klaverstemninger, forskellige typer skalaer, tolvtonemusikken, synthesizeren eller Fibononnaci-tallene og det gyldne snit. Omdrejningspunktet for et fælles projekt kunne være at undersøge hvorledes
komponister er blevet inspireret af abstrakte matematiske systemer. Der er vide muligheder for studierejsen, afhængig af hvad vi vælger at arbejde med.

Hvis du er interesseret i at se de uddannelsesmuligheder, studieretningen giver, kan du kigge på adgangskortet.dk

[instagram-feed]