Lovpligtig information

Lovpligtige informationer

Gennemførelsesstrategi

Formål
Formålet med gennemførelsesstrategien er at støtte den enkelte elev i at fuldføre gymnasiet, og give den enkelte mulighed for at bruge sit faglige potentiale fuldt ud.

Strategien skal også ses som skolens bidrag til den samfundsopgave det er, at sikre flest muligt en ungdomsuddannelse og gode muligheder for videre uddannelse.

Mål

Målet er at de elever, der har potentialet til at blive studenter, opnår en studentereksamen. Hvis elever passer bedre til en anden ungdomsuddannelse, vejledes de videre til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Indsatser

Indsatserne skal være tidlige, tydelige og tæt på den enkelte elev. Eleven skal fra skolestart opnå et tilhørsforhold til klassen og skolen. Det sikres gennem:

At der knyttes en studievejleder til hver klasse. Studievejlederen følger klassen i alle tre år.
At hver studieretning har to studieretningskoordinatorer med ansvar for arbejdet med studiemiljø, koordinering af studieplaner og elevernes kompetenceudvikling.
Indsatser, der øger elevernes trivsel og tilknytning til skolen i form af arrangementer af såvel faglig som social karakter, f.eks. fællessamlinger og studiecafeer, musical og musikcafeer, master classes og frivillig idræt.
Arbejde med klasseledelse, klassernes studiekompetencer og klassen som læringsfællesskab.
Fokus på pædagogik, som fremmer motivation og indlæring, fx innovation, læringsstile, cooperative learning og relationskompetencer.
Systematisk arbejde med elevsamtaler: Elevsamtalerne skal styrke den enkelte elevs udvikling gennem en forståelse for egen rolle i egen udvikling og i læringsfællesskabets dynamik.
Arbejde med individuelle tiltag i forhold til enkelte elever i form af mentorordning, elevcoaching og fraværssamtaler.

Evaluering

Det evalueres, om der systematisk arbejdes med studiekompetencer, klasseledelse og trivsel, samt om den pædagogiske udvikling har fokus på motivation. For at sikre et velfungerende individuelt beredskab undersøges det, hvilke individuelle indsatser, der har været i forbindelse med en elev, der forlader gymnasiet. I evalueringen af elevernes trivsel og det generelle studiemiljø inddrages undervisningsmiljøvurderingen (UMV).

Opdateret juni 2022

Nøgletal

Gennemsnitlig studietid og fuldførelsesprocent

2013: 225. 85%

2014: 214. 84%

2015: 231. 85%

2016: 239. 81%

2017: 226. 79%

2018: 243. 86%

2019: 236. 85%

2020: 232. 84%

2021: 238. 85%

Eksamensgennemsnit

2012: 6,8

2013: 6,7

2014: 6,5

2015: 7,1

2016: 7,0

2017: 6,9

2018: 6,8

2019: 6,9

2020: 6,7

2021: 6,9

Overgang til uddannelse 27 mdr. efter fuldført gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

2014: 7,4%

2015: 5,2%

2016: 7,9%

2017: 4,0%

2018: 6,2%

Korte videregående uddannelser

2014: 5,6%

2015: 7,8%

2016: 6,7%

2017: 4,4%

2018: 4,9%

Mellemlange videregående uddannelser

2014: 61,4%

2015: 61,3%

2016: 63,2%

2017: 59,3%

2018: 60,9%

Data er hentet fra uddannelsesstatistik.dk

Pædagogiske indsatsområder

Pædagogiske principper og indsatsområder i skoleåret 2022-23

Principper for god undervisning på RG

-inden for de rammer og ressourcer gymnasiet arbejder under

Principperne for God Undervisning på Rødovre Gymnasium skal fremme de formål med studentereksamen, som er beskrevet i love og bekendtgørelser, og RG’s målsætning og strategi om, at alle elever skal udnytte deres potentiale fuldt ud gennem deres aktive deltagelse i undervisningen.

Gymnasiet og den enkelte lærer understøtter elevens læringsudbytte og personlige udvikling gennem den måde undervisningen og elevens gymnasietid tilrettelægges og gennemføres på. Meget forskning tyder på at læreren og dennes ageren i forhold til eleverne og undervisningen, er en af de vigtigste faktorer for elevernes læring. I selve undervisningssituationen understøtter læreren bedst elevernes motivation og lyst til at udfordre og udvikle sig selv, ved at fremstå som en autentisk lærer i forhold til stoffet og undervisningen, og ved at arbejde systematisk med at etablere et åbent læringsfællesskab i klassen, med et godt og trygt arbejdsmiljø og anerkendende relationer mellem alle i klassen.

Grundantagelsen er dog, at læring foregår i den enkelte elev og det en forudsætning for et succesfuldt gymnasieforløb er at:

Eleven skal ønske at udvikle sig og lære noget

Derfor er det nødvendigt, at eleverne hver især accepterer rammerne og målene for undervisningen, og selv aktivt og vedholdende tager ansvar for sin egen læring og udvikling. Formålet med disse principper er at hjælpe eleverne med at tage dette ansvar, ikke at fratage eleverne ansvar.

Der er 3 grundprincipper for planlægning af god undervisning på RG, som giver den enkelte elev mulighed for selv at tage ansvar for sin faglige udvikling, og som det forventes at enhver lærer på RG har overvejet inden undervisningen påbegyndes. Principperne er:

1) Klare mål med undervisningen. Hvad skal der læres?

2) Klare rammer for undervisningen. Hvordan skal det læres?

3) Klare formål med emnet. Hvorfor skal det læres? Udgangspunkt i elevernes nuværende omverdensforståelse og bekendtgørelse.

Herudover er der en række udvidede principper for planlægning af god undervisning, som på forskellig vis understøtter elevernes motivation, og som en lærer med fordel kan inddrage, hvis ressourcerne er til stede.

De udvidede principper indeholder undervisning, hvor stoffet fremstilles/gennemgås/bearbejdes/læres:

med stor elevaktivitet og elevansvarliggørelse.
med variation og differentiering men også tid og ro til fordybelse.
gennem god anderledeshed der udvider og udfordrer elevernes omverdensforståelse og selvbillede - f.eks aktiviteter ud af huset.
i en relevant (virkelighedsnær), udfordrende og motiverende kontekst.

Helskoleindsatser

Elevsamtaler (den gode elevsamtale) alle 1. g’er

Elevsamtaler opfattes som en central del af lærerarbejdet og kan bruges både i forhold til elevens fagfaglige udvikling og elevens generelle udvikling som elev. Elevsamtalerne skal styrke den enkelte elevs udvikling gennem en forståelse for egen rolle i egen udvikling og i læringsfællesskabets dynamik.

Fra skoleåret 22-23 gennemføres et pilotprojekt med elevsamtaler for alle elever, der begynder i 1.g. i 2022. Med hver elev gennemføres pr. skoleår én eller to planlagte samtaler af ca. 20 minutters varighed, fortrinsvis med den samme lærer. For så vidt muligt at sikre denne kontinuitet, vil samtalerne afholdes af lærere, der har klassen alle tre år. Disse lærere skal fordele eleverne ligeligt mellem sig på første studieretningsmøde. Såfremt der er udfordringer i denne forbindelse, kan der efter aftale med ledelsen laves undtagelser.

Samtalerne kan tilrettelægges efter SMART- eller vækstmodellen, men det er ikke et krav. Den enkelte lærer kan selv frit tilrettelægge og sammensætte sin spørgeramme ud fra den enkelte elevs situation og sin egen overbevisning.

(Strukturen for samtalerne er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra helskolekurser og -projekt om elevsamtaler i skoleåret 21-22).

Pilotprojektet og udbyttet af det evalueres med lærerne og eleverne gennem kvantitative og kvalitative undersøgelser, opfølgningen på MUS og på pædagogiske dage i form af udveksling af erfaringer og observationer.

Sammen om RG (”de lyserøde papirer”)

I forlængelse af arbejdet med elevsamtaler og fokusset på elevernes og kollektivets rolle i læringsfællesskaberne har en arbejdsgruppe gennemarbejdet og revideret ”de lyserøde papir”, der nu går under navnet ”Sammen om RG”.

Udover studievaner og undervisningsformer, inkluderer ”Sammen om RG” også fokus på elevernes rolle i de forskellige fællesskaber de møder i gymnasiet (gruppefællesskabet, klassefællesskabet og skolefællesskabet).

Indsatsen evalueres kvalitativt med eleverne og lærere på relevante tidspunkter i løbet af skoleåret (efter grundforløbet og omkring påske). Desuden vil der ske erfaringsudvekslinger og vidensdeling om indsatsen til pædagogiske møder.

Elevinddragelse og elevdemokrati

I forlængelse af arbejdet med skolens strategi om fællesskaber, vil der i indeværende skoleår være fokus på elevinddragelse. Skolen ønsker i høj grad at eleverne tager aktiv del i skolens liv og tager ansvar for og føler ejerskab over de aktiviteter der foregår uden for den almindelige undervisning.

For at understøtte dette vil vi bl.a. fokusere på at støtte eleverne i at opbygge et velfungerende elevråd samt at engagere eleverne i andre elevdemokratiske aktiviteter og udvalg, hvor de kan benytte sig af deres mulighed for indflydelse på skolens dagligdag og liv.

Som et resultat af indsatsen forventer vi flere elevbårne aktiviteter og udvalg. Indsatsen vil blive evalueret i slutningen af skoleåret 2022-23.

Kollegial sparring

Kollegial sparring har været indsatsområde i flere runder i forskellige modeller. Kollegial sparring anses af såvel pædagogisk udvalg, den strategiske arbejdsgruppe for god undervisningen, og i APV handlingsplanen, som en mulighed for at øge vidensdeling, skabe en åben dialog om den praktisk pædagogiske gennemførelse af undervisningen og styrke den enkeltes undervisning.

Ordningen fortsætter som hidtil og praktiseres ved, at alle lærere får et fiktivt klippekort med plads til mindst 5 klip. Ét klip gælder for 1 ‘kollegial-sparring’ aktivitet.

Ordningen og udbyttet af ordningen evalueres gennem opfølgningen på MUS og på pædagogiske dage i form af udveksling af erfaringer og observationer.

Projekter med ekstern deltagelse i skoleåret 2022-23

Overgang fra folkeskole til gymnasium og samarbejde med lokale folkeskoler

I skoleåret 22-23 fortsættes projektet ved at sætte fokus på den faglige overgang fra grundskolen til gymnasiet, blandt andet ved screening og ved tiltag, der støtter op om den enkelte elevs faglighed. Derudover skal der etableres samarbejder med lokale grundskoler, både for at opnå indsigt i elevernes forudsætninger, og for at kunne tilbyde forløb, der giver et fagfagligt indblik, og et indblik i de gymnasiale arbejdsformer. Der etableres særlige samarbejder med grundskoler i sprog, matematik, musik, og de naturvidenskabelige fag, hvor folkeskoleeleverne bliver tilbudt undervisningen på forskellige niveauer.

Projekter med ekstern medfinansiering

Region Hovedstaden, STEM-projekt

Rødovre Gymnasium står som projektansvarlig for et STEM-projekt under Region Hovedstaden, der løber frem til 2023. Overordnet har projektet som formål at udbrede kendskab til, og skabe interesse for STEM-fagene hos de unge mennesker i regionen. RG’s projekt søger at opfylde målet gennem en eksplorativ tilgang til udvikling af relevante fagfaglig og tværfaglige materialer og forløb i fagene naturgeografi, matematik og samfundsfag. Derudover er projektet også åbent for involvering af andre naturvidenskabelige fag. En vigtig del af projektet er at udviklingen sker ved lokalt samarbejde på Rødovre Gymnasium og med en række eksterne samarbejdspartnere, herunder gymnasier, universiteter, virksomheder og kommuner i regionen.

Projekter i opstartsfasen

Erasmus, akkreditering

Rødovre gymnasium har i flere runder fået midler gennem Erasmus ordningen, men det sidste tilskud midler er brugt i dette skoleår. I 2022-23 arbejder vi på at blive akkrediteret i systemet så det bliver nemmere at søge og få godkendt fremtidige projekter.

Grøn profil

Der sidder en arbejdsgruppe og udarbejder en ansøgning til ministeriets ”grøn iværksætterpulje til ungdomsuddannelser” med ansøgningsfrist omkring november 2022.

KU’s forskningsprojekt om engelsk og globalisering i Danmark

Rødovre Gymnasium er med i dette forskningsprojekt, som undersøger hvilken rolle engelsk spiller i Danmark i dag, herunder hvor meget og hvornår engelsk bruges af danskerne, hvilke holdninger danskerne har til brugen af engelsk og hvilken betydning engelsk har for unge danskere. En forsker fra KU vil være tilknyttet gymnasiet i efteråret 2022 og observere og lytte til vores elevers brug af engelsk.

Opdateret juni 2022

Karakterer og fravær

Karakterer for elever på Rødovre Gymnasium ifølge Undervisningsministeriets statistikker kan findes på uddannelsesstatistik.dk men de kan også ses nedenfor.

RG’s karakterer for studenter